Sportsdirektøren for Ajax og den tidligere topspiller, Marc Overmars, var i aften på plads, da FC Nordsjælland tog imod FC København.

Rygterne har længe svirret om, at Ajax er meget interessede i Kamaldeen Sulemana. Aftenens besøg fra Marc Overmars forstærker kun den tro om den hollandske interesse i det store talent fra Ghana.

Om Kamaldeen Sulemana var bevidst om Marc Overmars’ tilstedeværelse, vides ikke, men han viste sig i hvert fald frem fra sin bedste side. Det var nemlig ham der scorede opgørets første mål, da Jacob Christensen sendte en håbefuld aflevering i dybden, hvor Kamaldeen Sulemana viste prøver på sin enorme fart. Han løb fra FCK-defensiven, og satte den sikkert ind med sit stærke venstreben. Se målet her.

Læs også: Casper Højer rygtes til Sparta Prag – se hans bedste momenter hos AGF her

Der gik dog ikke længe, før der var bragt balance i regnskabet, da Jens Stage allerede udlignede to minutter senere. FC Nordsjælland kom dog foran igen, da Martin Frese scorede efter 68 minutters spil. Glæden over målet blev dog igen meget kort, da Jens Stage endnu engang var på pletten for udeholdet. Denne gang scorede han tre minutter senere.

Der faldt ikke flere scoringer i kampen, som dermed endte 2-2. FCK tabte livsvigtige point, og Kamaldeen Sulemana fik for alvor vist sig frem til en af de vigtigste personligheder i Ajax.